Er du mellem 18–28 år og nysgerrig på videnskab og formidling? Så er Unge Videnskabsformidlere for dig.
Vi søger engagerede unge, der har lyst til at dele viden, udvikle deres formidlingsevner og være en del af et fagligt fællesskab på tværs af interesser og uddannelser. Som medlem får du mulighed for at deltage i workshops, projekter og arrangementer, hvor du kan styrke dine kompetencer og gøre en forskel.
Vi forventer, at du deler vores passion for videnskab, bakker op om foreningens værdier og bidrager aktivt – i det omfang du kan.
Medlemskabets målgruppe
Som ordinære medlemmer kan unge optages i alderen cirka 18–28 år, der har interesse for videnskab og videnskabelig formidling.
Faglig og formidlingsmæssig interesse
Medlemskab forudsætter en aktiv interesse i at bidrage til eller engagere sig i formidling af videnskab på tværs af fagområder, uanset uddannelsesbaggrund. Medlemskab forudsætter en vilje til at deltage i kompetenceudviklende aktiviteter, herunder workshops.
Tilslutning til foreningens formål
Medlemmerne skal tilslutte sig foreningens formål og værdier og arbejde for at fremme interessen for og forståelsen af videnskab blandt unge.
Deltagelse og engagement
Medlemmerne forventes, efter evne, at deltage i foreningens aktiviteter, arrangementer og eventuelle formidlingsprojekter.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Når du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som din browsingadfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder negativt.