Unge Videnskabsformidlere er en forening skabt af unge for unge. Vores formål er at styrke interessen for og forståelsen af videnskab gennem princippet “unge formidler til unge”. Når unge møder formidlere, der kun er få år ældre end dem selv, bliver videnskaben mere nærværende og tilgængelig, og videnskabelige projekter og nysgerrighed opleves som noget, man selv kan tage del i.
Foreningen giver unge formidlere en strukturel og organisatorisk ramme til at afholde oplæg, workshops og debatter til festivaler, i åbne fora og på skoler og gymnasier. Vi arbejder for at nå ud til elever i mange forskellige kommuner, så mødet med unge videnskabsformidlere ikke er forbeholdt de få.
Som medlem kan du dele din faglige passion med et publikum, der ligner dig selv for ikke så mange år siden, og gøre videnskaben til noget, andre unge kan spejle sig i. Du bliver en del af et kollegialt og fagligt fællesskab, hvor du udvikler dine formidlingskompetencer gennem workshops med professionelle, sparring med ligesindede og praktisk erfaring med at stå foran et publikum. Kompetencer, der styrker dig både som formidler og i dit videre uddannelses- og karriereforløb.
Alexandra Brandt Ryborg Jønsson
Lektor i sundhed og samfund, Roskilde Universitet
Mikkel Bohm
Direktør, Astra
Patrick Munk
Lektor i mikrobiologi, Danmarks Tekniske Universitet
Peter Hyldgård
Kommunikations- og formidlingschef, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Sabrina Vitting-Seerup
Adjunkt i forskningsformidling, Københavns Universitet
Svante Lindeburg
Direktør, ADBC
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Når du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som din browsingadfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder negativt.