Jeg tror på faglige udfordringer og det faglige fællesskab som en vej til trivsel. Dette afspejles i mine oplæg, hvor jeg formidler naturvidenskab med fokus på at vække nysgerrighed og opfordre børn og unge til at arbejde undersøgende. Jeg holder oplæg og workshops med afsæt i mine egne forskningsprojekter samt om den naturvidenskabelige metode som en del af projektarbejde. Min passion er naturvidenskab, særligt bioteknologi og sundhedsvidenskab, som jeg har undersøgt gennem egne projekter. Med mit forskningsprojekt om menstruationscyklussens effekt på lægemiddelmetabolisme har jeg deltaget i Unge Forskere samt internationale forskningskonkurrencer for gymnasieelever (EUCYS, TISF og ISEF).
Jeg holder i øjeblikket sabbatår og arbejder med design af en biosensor til forebyggelse af methanolforgiftning til den syntetiske biologi-konkurrence International Genetically Engineered Machine (iGEM) i 2026 med holdet BK-Denmark. Jeg har erfaring med foredrag/workshops på skoler og gymnasier, lyd- og billedmedier, præsentationer til forskningskonkurrencer og Radar Filmfestival samt paneldebatter. Jeg synes, det er enormt sjovt at formidle videnskab i øjenhøjde, og jeg har en stor interesse for at gøre naturvidenskab tilgængelig og spændende.
DISCIPLIN(ER):
MEDLEM SIDEN:
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Når du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som din browsingadfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder negativt.