Ses vi på Big Bang konferencen?

Ses vi på Big Bang konferencen?

Hvis du vil vide mere om Unge Videnskabsformidlere, gerne vil samarbejde eller høre nogle af vores overvejelser om formidling og undervisning så ræk endelig ud eller kom forbi et af vores tre arrangementer. Vi holder både et oplæg, en worldcafé og et netværksmøde:

Fra idé til undersøgelse – nysgerrighed som drivkraft (onsdag 13:00–13:45, lokale Venus)
Hvordan kan elever udvikle faglighed, samarbejde og motivation gennem praksisfaglige og undersøgende forløb? Anders Lendal Holm, Sabine Færge og Theodor Sivager deler erfaringer med projektarbejde og viser, hvordan elever kan gå fra idé til undersøgelse gennem frihed, struktur og støtte.

Fra undren til indsigt i praksis (onsdag 15:00–15:45, lokale Venus)
Hvordan kan undervisning uden for klasseværelset styrke elevernes nysgerrighed og læring i naturfag? Med afsæt i erfaringer fra Experimentarium deler Henriette Reumert perspektiver på legende, sansende og undersøgende undervisningsformer – og inspiration til, hvordan elever kan opdage faglige koncepter gennem oplevelse og undersøgelse.

Brobygning i naturfagsformidlingen – åbent netværksmøde (onsdag 17:00–17:45, lokale 7 + 8)
Unge Videnskabsformidlere inviterer til et åbent netværksmøde om naturvidenskab formidlet af unge til unge. Kom og hør mere om vores arbejde, drøft samarbejdsmuligheder, eller tag en snak om, hvordan vi kan komme forbi jeres institution med oplæg, aktiviteter eller andre formidlingsforløb.